Isolering

Mangler du isolering? Her finder du vores brede udvalg af isolering fra blandt andre Rockwool, Sundolitt, Isover og Kingspan. Velrenommerede producenter, der kan tilbyde nogle af de absolut bedste former for isoleringsmaterialer til store og små byggerier. Se alle produkterne, og kom godt i gang med dit bygge- eller renoveringsprojekt. Når du handler på Wood Online, får du høj kvalitet til lave priser, samt hurtig levering. 

Læs mere

Billig isolering på wood-online.dk

Hos Wood Online finder du gode priser på isolering fra kendte brands som Isover, Kingspan og Rockwool isolering Disse dækker både over flamingo, stenulds, glasuldsisolering mm. Ønsker du at forbedre dit indeklima, samtidig med du kan spare penge på din varmeregning – er isolering vejen frem. Med isoleringen undgår du et markant varmespild. Mange gamle huse trænger til at blive efterisoleret. Vi har et stort udvalg af isolering til alle slags isoleringsopgaver - blandt andet isolering af gulve, lofter eller vægge. Og vi sidder som altid klar ved telefonen til at hjælpe dig.

Isolering af loft og vægge

Mineraluldsplader er det der oftest bruges til isolering af lofter og vægge. Dette kan b.la. være isoleringsbatts fra Rockwool. Fordelen ved batts er, at de er nemme at håndtere og skære til, så de kommer til at passe til din væg eller loft. Loftet er et af de mest effektive steder at efterisolere i dit hus. Her kan bruges stenuld, glasuld eller papiruld. Ved at efterisolere loftet, undgår du et massivt varmespild.

Isolering af gulve

Igen er der penge at spare her, hvis du skal isolere eller efterisolere dit gulv. Ikke nok med din varmeregning bliver lavere, så du undgår også kolde fødder. Til isolering af gulv anbefales Sundolitt gulvisolering eller Kingspan. Flamingoplader har en høj trykstyrke og lav fugtoptagelse – derfor er de det optimale valg til isolering af gulve.

Isolering af kælder

Dine vægge i kælderen kan blive kolde og fugtige, så her er det vigtigt at bruge særligt egnede isoleringsplader fra fx Skamowall. Isoleringen fra Skamowall er diffusionsåben og holder derfor ikke på vandet – på den måde undgår du også råd og skimmelsvamp. Pladerne er nemme og hurtige at montere, ydermere er de brandhæmmende, isolerende og skruefaste.

Glasuld vs. stenuld

De grundlæggende egenskaber er fælles for glasuld og stenuld, der begge går under betegnelsen mineraluld: 

-Høj isoleringsevne mod kulde, fra en lambdaværdi på 0,37 for de bløde udgaver til en smule ringere, typisk 0,41, for de hårde udgaver.
-Kan ikke brænde og hindrer ild i at brede sig, og kan derfor anvendes alle steder i hjemmet
-Suger ikke vand op og er resistent overfor fugt.

Der er dog også funktionelle forskelle. Stenuld er med sine filtrede tråde noget stivere at håndtere end glasuld og kan have svært ved at smyge sig ind omkring ujævnheder. Til gengæld holder stenuld formen godt, og det er især af stenuld, man fremstiller de særligt hårde batts.

Glasuld har i modsætning til stenud finere og længere tråde, der ligger mere parallelt end trådene i stenuld. Det gør glasuld i den bløde form mere elastisk og rivesikker, og glasuld kan komprimeres til cirka halv størrelse under transport og opbevaring. Den tilpasser sig lettere ujævnheder, men omvendt kan det også snyde og give hulrum, hvis den bløde uld hænger fast, når den skubbes på plads.

Er du i tvivl om, hvilket materiale der egner sig bedst til din opgave, er du meget velkommen til at kontakte vores fagkyndige kundeservice.