Kingspan - højeffektiv isolering i halv tykkelseKingspan - højeffektiv isolering i halv tykkelse

Kingspan giver samme isolering med halv tykkelse

Når det kommer til isolering, er Kingspan et af de absolut mest effektive produkter på markedet. Kingspan er højeffektiv, fiberfri isolering, der er langt mindre pladskrævende end andre isoleringsprodukter som f.eks. Isover og Rockwool. Det er faktisk muligt at halvere isoleringstykkelsen.

Kingspan-isolering består af stive isoleringsplader, som kan anvendes i alle typer og størrelser af byggeri, både til nybyggeri og renoveringsopgaver. Takket være de formstabile og trykfaste isoleringsplader bliver arbejdsgangen effektiv og tidsbesparende, da monteringen sker inden opmuring af facaden. Materialet kan tåle vejrets påvirkning i flere uger. Og dermed kan huset lukkes af og varmes op, så det indvendige arbejde kan påbegyndes langt tidligere end normalt.

Anderledes montering

Monteringen af Kingspan-isoleringsplader adskiller sig fra montering af traditionelle isoleringsprodukter. F.eks. opnås et pænere og mere lige snit, da der skal anvendes sav i stedet for kniv, ligesom der ikke kan anvendes glødetrådsskærer, da Kingspans gulvisolering ikke smelter.

Mindre plads, samme isolering 

Isolering med Kingspan Kooltherm sikrer et minimalt energitab, endda med et slankere produkt end traditionelle isoleringsprodukter. For eksempel skal der blot benyttes 125 mm Kingspan Kooltherm K12 D i hulmuren for at opfylde BR18’s energikrav. Det giver flere indvendige m2 og mere dagslys på grund af de markant slankere vægge.

Testet, kontrolleret og effektiv

Alle isoleringsprodukter fra Kingspan er testede og godkendte ud fra både danske og europæiske standarder. Det betyder, at den Lambda-værdi der angives, løbende bliver kontrolleret, så der er sikkerhed for, at isoleringen er ligeså effektiv om 25 år, som den er, når byggeriet er nyopført.

Kingspan Kooltherm K3 – til støbte gulve, belagt med glasvæv på begge sider, der fastgøres til isoleringskernen under fremstillingsprocessen.

Kingspan Kooltherm K5 – diffusionsåben og belagt med glasvæv på begge sider. Anvendes til facader med pudsløsning ved både nybyg og renovering. Gennemtestet i samarbejde med Weber.

Kingspan Kooltherm K12 D – benyttes ved lette og tunge vægkonstruktioner, ved hulmur, tagspær og lignende. Et allround-isoleringsplade med en fiberfri kerne, belagt med kompositfolie med lav emissivitet på begge sider.

Kingspan Kooltherm K15 – er skabt til facader med tung bagmur og let facade. Indeholder vindspærre som overflade og kan monteres direkte på bagmur. Afstandslister til facadebeklædningen monteres direkte på den trykfaste isolering.

Kingspan Kooltherm K17 – benyttes til indvending efterisolering og er udviklet med både dampspærre og gips.

 



Køb Kingspan her

Vælg mellem isolering til tag, facader, hulrum og gulve.