Maleguide: Sådan kommer du godt igennem dit malerprojekt
Trænger væggene til at blive frisket op med maling? Det kan føles som en stor mundfuld at kaste sig over et maleprojekt, men det behøver ikke at være anstrengende at male, hvis du forbereder dig godt og arbejder smart og effektivt. I vores maleguide får du gode råd til, hvordan du gennemfører et maleprojekt på bedste vis. At opnå et flot og langtidsholdbart resultat kræver maling i god kvalitet med høj dækkeevne - samt det rigtige udstyr, herunder pensler, afdækning, tape m.m. Du kan finde det hele på Wood Online - og endda til lave priser.
Huskeliste - det skal du bruge udover maling
- Afdækningspapir
- Malertape
- Malerulle - stor og lille
- Skaft til malerulle (husk forlængerskaft)
- Pensel
- Spand el. bakke
- Plastpose til beskyttelse af spand el. bakke
- Fuge- og spartelmasse
- Spartelværktøj
- Sandpapir
- Grundrens
- Svamp og klud
Så meget maling skal du bruge
På alle malerbøtter er der angivet hvor mange m2 malingen rækker til. Rækkeevnen afhænger af hvilken overflade der skal males, og om denne er blevet malet tidligere. Som hovedregel rækker 1 liter til: Vægmaling = 8-10 m2. Loftmaling = 6-8 m2.
For at undgå at købe for meget eller for lidt maling, er det en god idé at få overblik over hvor mange m2, der samlet set skal males. Det gøres ved at måle rummets størrelse og højde samt måle døre og vinduer. Dermed får du det samlede antal m2 der skal dækkes i rummet.
Sådan opmåler du:
1. Rummets rumfang: 2 x længde + 2 x bredde
2. Rummets højde: højden fra gulv til loft
3. Overflade af rum: rumfang x højde
4. Loftets overflade: længde x bredde
5. Vindue overflade: højde x længde
6. Dør overflade: højde og længde
Klargøring inden du går i gang med at male
Godt begyndt er halvt fuldendt. Hvis du husker at gøre forarbejdet omhyggeligt, undgår du ekstraarbejde og den ærgelse, der kan opstår hvis du ikke får det ønskede resultat ud af dit malearbejde.
Rengør alle flader
Det er vigtigt, at alle flader er rene, når du går i gang med at male, så du maler på en jævn overflade og opnår et ensartet resultat. Derfor bør du rengøre, spartle og grunde din væg (hvis den ikke tidligere har været malet). Fjern først alt løst tapet, puds og maling med en spartel. Vask herefter væggen med grundrens, hvis den er beskidt. Hvis der er huller i væggen fra søm og skruer m.m., bør den også spartles. Du kan naturligvis finde spartel og spartelværktøj på Wood Online. Når spartlen er tør, skal væggen slibes, så den får en jævn overflade. Slibestøv fjernes efterfølgende med en blød kost eller klud.
Få skarpe og flotte kanter ved brug af malertape
Ved brug af malertape langs paneler og dørkarme sikrer du et skarpt og flot udtryk. Inden du går i gang med at male, skal gulvet dækkes til. Vi anbefaler brug af afdækningspapir eller gulvpap - brug rigeligt med malertape langs kanten, så afdækningen bliver siddende.
Anvend det rigtige udstyr
Det kan medføre unødvendigt slid på ryggen, hvis du ikke bruger det rigtige udstyr til din maleopgave. Ved maling af loft og væg er det en rigtig god idé at montere din malerrulle på et forlængerskaft, som sikrer dig en bedre arbejdspostion, hvor ryggen belastes mindre. Skal du male større flader, vil det ligeledes være en fordel at benytte en malerspand i stedet for en malebakke. Dermed skal du ikke efterfylde så ofte. Husk at sætte en plastpose i malerspanden, så du slipper for efterfølgende rengøring af spanden. Dermed kan du også genbruge spanden fremadrettet, hvilket både er godt for pengepungen og miljøet.
Pensler og maleruller i forskellige størrelser
Anvend både pensel og rulle (lille og stor). Brug en minirulle og en pensel til at dække de steder langs kanter, paneler m.m., som kan være svært tilgængelige med en stor rulle. Du kan med fordel duppe kanter en ekstra gang med en pensel for at ramme den samme fine struktur på hele væggen.
Sådan maler du vægge og lofter
Husk at røre grundigt i malingen, inden du begynder at male. På den måde sikrer du, at farven har en ensartet nuance, når den kommer på væggen. Start med at male langs væggens kanter, så det "fine" arbejde er overstået, inden du går igang med at dække de store flader med malerrullen. Mal med lange vertikale træk op og ned, og sørg for at have meget maling i rullen, så du sikrer dig at overfladen ikke bliver skjoldet. Et godt tip er at male loftet først, hvis du både skal male væg og loft. Når overfladen er tør efter den første påføring af maling, kan du med fordel slibe væggen ganske let for at fjerne eventuelle ujævnheder, inden den males for anden gang.
Hvor mange lag maling er der brug for?
Som udgangspunkt dækker malingen helt efter to lag overmalinger. Det kan dog være nødvendigt med tre lag, hvis væggen males i en helt anden
farve end den oprindelige. Mange maleopgave strækker sig over flere dage, og derfor er det nødvendigt at pakke maling og pensler sammen
fra gang til gang. For at undgå at penslen eller malerrullen tørrer ud, er det vigtigt, de bliver pakket godt ind i plast efter de er skyllet i vand.
Husk også at sætte låg på malerbøtten, så der ikke kommer snavs i malingen, som kan spolere slutresultatet.
Find den helt rigtige maling på Wood Online
I vores sortiment finder du vægmaling til alle hjemmets rum i høj kvalitet med suveræn dækkeevne. Bemærk, at der er forskel på den maling
der benyttes til en stue og et badeværelse.
Vådrumsmaling til badeværelse
Et badeværelse skal, i modsætning til normale vægge i opholdsrum, males med vådrumsmaling. Vådrumsmaling har en større slidstyrke
end almindelig maling, samt en hærdet overflade, som tåler direkte kontakt med vand. Dermed kommer der ikke mug og skimmelsvamp på væggen.
Spørgsmål - kontakt os
Har du spørgsmål omkring maling, pensler eller andet maletilbehør, er du meget velkommen til at kontakte vores fagkyndige personale
på telefon: 39 16 19 99 eller mail [email protected].