Konstruktionstræ til ethvert formål - Få overblikket her
Vores sortiment indeholder konstruktionstræ til ethvert formål – lige fra tagkonstruktioner til træterrasser. Her får du overblik over de forskellige varianter af konstruktionstræ, så du kan finde det træ, der egner sig bedst til din opgave.
Spærtræ
Træ, der er styrkeprøvet og især anvendes til spær i tagkonstruktioner. Et spær er den mest elementære del af skelettet i en tagkonstruktion. Træet er stort set knastfrit, men det fås også som “fingersamlet”, hvor knaster er savet ud af træet, og det efterfølgende er samlet igen.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg af spærtræ og køb nemt her >
Skillerumslægter og taglægter
Lægter er fremstillet af ubehandlet træ, og de anvendes som regel til tag og skillerum - og generelt til indvendige konstruktioner. Både skillerumslægter og taglægter er fremstillet af gran/fyr. Forskellen på de to typer af lægter er dimensionerne på træet, samt at taglægterne har en stærkere konstruktion end skillerumslægterne.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg af lægter og køb nemt her >
Forrammetræ
Forrammetræ og hobbylister er skarpskårede og høvlede lister, der anvendes til mange forskellige hobbyprojekter og dagligt forefaldende håndværksarbejde. I vores sortiment finder du fyrretræ i den bedste sortering. Træet er høvlet på alle fire sider og klar til brug.
Træsort: Fyr
Se vores udvalg af forrammetræ og køb nemt her >
Reglar
Reglar er høvlede rektangulære trælægter, der især anvendes til skillevægge, skillerum, skunke, m.m. Til de formål er de velegnede, da deres størrelse er tilpasset de fleste isoleringsdimensioner. Reglar kan desuden benyttes til lægning af gulv eller ved opbygning af træterrasser. Reglar kan både placeres lodret og vandret i vægkonstruktioner som bærende og stabiliserende elementer. Derudover benyttes de ofte som underlag til plankegulve.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg af reglar og køb nemt her >
Stern
Stern er det bræt, der sidder for enden af taget på et hus. Eller for enden af tagspærene og dermed afslutter tagkonstruktionen. Sternbrædder har til opgave at beskytte selve tagkonstruktionen mod de hårde vejrforhold, som vi oplever i Danmark, når det regner, sner og fryser.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg af sternbrædder og køb nemt her >
Gulvstrøer
Gulvstrøer kan anvendes som konstruktion og underlag for mange typer af bærende gulve, såsom massive plankegulve, parket, gulvspånplader, gulvplader i krydsfiner, OSB, mm. Vores LVL gulvstrøer sikrer en stærk og stabil konstruktion, hvor spild pga. revner, knaster osv. minimeres markant.
Træsort: Gran & Fyr
Beklædningsbrædder
Beklædningsbrædder, f.eks. blokhusbrædder, klinbeklædning og TGV, anvendes til facader på mange forskellige byggerier. Beklædningsbrædder samles som regel med fer og not - og skrues eller sømmes fast på den bærende trækonstruktion. Ideelle til beklædning af skure, huse, garager og hegn m.m.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg af beklædningsbrædder og køb nemt her >
Forskalling og støbebrædder
Forskallingsbrædder benyttes især til loftskonstruktioner med gips, loftsbrædder eller akustikplader. Har du brug for brædder til støbning af fundament, skal du anvende støbeforskalling. De høvlede brædder er det bedste valg, de steder hvor du vil sikre en optimal og jævn konstruktion, da de har en mere ensartet tykkelse. I vores sortiment finder du både høvlede og ru forskallingsbrædder, samt høvlet støbeforskalling.
Træsort: Gran & Fyr
Se vores udvalg og køb nemt her >
Limtræ
Limtræ, også kaldet lamineret træ, er opbygget af flere trælameller, som er limet sammen til ét stykke træ, heraf navnet. Limtræ er et særdeles stærkt og fleksibelt materiale med mange anvendelsesmuligheder - både ude og inde. Det benyttes dog primært til bærende konstruktioner i f.eks. tag. Limtræ er modstandsdygtigt overfor brand, da materialet simpelthen forkuller istedet for at brænde. Dermed har træet en såkaldt langsom indbrændingshastighed.
Træsort: Gran, Fyr og Cedertræ
Se vores udvalg og køb nemt her >
Terrassebrædder
Terrassebrædder kommer i mange forskellige træsorter, som er forskellige i deres nuancer og hårdhed. Fælles for dem alle er, at de kan modstå hårde vejrforhold. I vores sortiment finder du brædder i fyrretræ - eksempelvis trykimprægneret, silikat og varmebehandlet fyr - samt mere hårde træsorter som Cumaru og Ipe.
Træsort: Cumaru, Ipé, Fyrretræ, Bambustræ
Se vores udvalg af terrassebrædder og køb nemt her >
Behandling af trykimprægneret træ
De udvendige konstruktioner har en meget lang holdbarhed, fordi træet er gennemimprægneret med træbeskyttende midler. Men det vil med tiden alligevel komme til at se udtørret og kedeligt ud. Derfor anbefaler vi, at du benytter Gori Træbeskyttelse for at tilføre træværket lidt fugt og friske det op.
Se vores udvalg af træbeskyttelse og køb nemt her >
Træ som byggemateriale
Træ er et naturmateriale, og det må derfor forventes at der kan forekomme variationer i struktur og farve. Træ kan desuden svinde ind og udvide sig i takt med ændringer i luftfugtigheden. Derfor kan det slå sig, bøje og slå revner.