Guide: Trykimprægneret træ - NTR-mærkning
Trykimprægneret træ fås både med og uden NTR-mærkning. NTR står for Nordisk Træbeskyttelsesråd og er et fælles nordisk samarbejde om kvalitetskrav til træbeskyttelse. NTR-mærkningen angiver, at træet er imprægneret og kvalitetskontrolleret efter kravene til den pågældende NTR-klasse.
NTR-klassen hjælper dig med at vælge træ, der er behandlet til det påtænkte anvendelsesområde, f.eks. jordkontakt, konstruktioner over jorden eller anvendelse i saltvand. Herunder får du et overblik over de forskellige NTR-klasser og deres anvendelsesområder.


NTR-A - Jordkontakt
Velegnet til stolper i jorden eller i ferskvand, åbne terrasser og gangbrædder til broer. En af de mest almindelige mærkninger.


NTR-AB - Ingen Jordkontakt
Velegnet til vindskeder, bundremme, stave i hegn og stakitter - samt beklædning, der ikke kun kan beskyttes af maling. Det billigste NTR-mærkede trykimprægnerede træ.


NTR-M - Saltvand
Her er der tale om ekstra beskyttet trykimprægneret træ, der er velegnet til både- og badebroer og kajanlæg i saltvand.


NTR-Gran - Ekstra stærk
Specialimprægnering af brædder, der er min. 25 mm tykke - eksempelvis hegn.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende trykimprægneret træ eller andre byggematererialer i vores sortiment? Vores faguddannede kundeservice sidder klar til at hjælpe pr. mail el. tlf.


