

Sådan lægger du tagpap uden brug af gas og varme
Nu er det muligt at lægge et helt nyt tagpaptag på din bolig uden at skulle anvende gas eller varme. Du kan sagtens lægge et tagpaptag uden at være ekspert i gas og opvarmning. Icopals Selvklæbende Tagpap gør nemlig processen hurtig og enkel. Herunder kan du i vores trin for trin-guide læse (og se) hvordan.
Det skal du bruge for at udføre opgaven
For at kunne udføre opgaven har du brug for følgende materialer: En selvklæbende base, en selvklæbende top samt en tagfod samt tagklæber. Materialer, som du naturligvis kan finde i vores sortiment. Inden du gør i gang med at lægge tagpap, skal du desuden beslutte dig for, om det skal lægges i vandrette eller lodrette baner.
Vi anbefaler, at du lægger tagpappen lodret, hvis du kun bruger et enkelt lag. Det bedste resultat fås dog ved at lime to lag tagpap sammen. Start med at placere et lag grundpap (base) lodret nederst og læg herefter et lag toppap vandret øverst, så lagene dermed ligger på tværs af hinanden.
Trin 1: Sørg for at underlaget er rent
Anvend en stiv kost til at rengøre overfladen med, inden du går i gang med at lægge tagpap.
Trin 2: Montering af rendejern
Montér rendejerne inden du lægger tagpap. Hvis du skal have tagrender på bygningen, er det vigtigt at du starter med at montere konsoljernene, inden du går videre. Det er nemlig meget vanskeligt at anvende en skruemaskine, når først tagfoden er monteret.
Trin 3: Udrul basen
Sørg for, at rullerne vender den rigtige vej, så den selvklæbende strimmel sidder korrekt, når den næste bane skal overlappe (se hvordan i videoen herunder, hvis du er i tvivl).
Trin 4: Fastgør base-tagpappet med søm
Her er der ikke noget at være i tvivl om, da base-tagpappet er forsynet med huller til tagpapsømmene.
Trin 5: 15 cm overlæg mellem ruller
Bemærk, at der skal være et overlæg på 15 cm, når du monterer en ny rulle tagpap.
Trin 6: Undgå buler
Skær hjørnet af tagpappen med et skråsnit for at sikre, at der ikke kommer buler i tagpappet.
Step 7: Sammenklæb pappen med fugemasse
Banerne skal klæbes sammen med en tagfugemasse - lav tre striber i hele banens længde. Efterfølgende er det vigtigt, at du sørger for at trykke samlingerne mellem de to lag godt sammen.
Trin 8: Fjern beskyttelsesfolien
Når samlingerne ligger som de skal, er du klar til at fjerne resten af beskyttelsesfolien mellem de to baner tagpap.
Trin 9: Læg profiler til vandafledning
Næste step i processen er montering af profiler - også kaldet vinskede-kapsler, der takket være den indbyggede vandnæse er designet til at lede vandet væk fra facaden. Læg profilerne med et overlæg på 5 cm i retning af faldet for at sikre at der ikke kan løbe regnvand ind under dem.
Trin 10: Montering af profiler med søm
Anvend tagpapsøm til at fastgøre profilerne. Bemærk, at der skal være et mellemrum på 10-15 cm mellem hvert søm.
Trin 11: Klargøring af selvklæbende overpap
Undertaget er på plads, og du er nu klar til at montere den selvklæbende over-tagpap. Til at starte med skal du skære 5-10 cm bred strimmel af langsiden på den første bane tagpap. Dermed sikrer du, at samlingerne i over-og underpappen bliver forskudt af hinanden. Et godt tip er at folde den første bane ud og trække den 5 cm over profilet, inden den tilskæres med en hobbykniv.
Trin 12: Udrulning af overpappet
Rul pappet forsigtigt ud og fjern beskyttelsesfolien, mens du styrer rullen. Sørg for at den flugter med selvklæberstrimlen. Montér pappet på det sidste manglende stykke ved at brug af en rulle tagstrimmel, der skæres til, så den passer med auminium profilen.
Trin 13: Tætning mod alu-profil med fugemasse
Påfør fugemasse langs med samlingen af alu-profilet for at sikre at den bliver helt tæt.
Trin 14: Montering af tagrende
Du er næste i mål - tagpappen er nu monteret, og til sidst mangler du blot at lægge tagrenden i rendejernene. Når det er ordnet, har du et tæt tag i langstidsholdbar kvalitet, som du kan have glæde af i mange år frem.
I videoen herunder bliver processen gennemgået fra start til slut - rigtig god fornøjelse med dit tagprojekt.
Find selvklæbende tagpap og tilbehør til lave priser på Wood Online
Har du spørgsmål vedrørende montering og/eller valg af materialer, er du meget velkommen til at kontakte vores faguddannede personale, der sidder klar til at vejlede dig på mail info@wood-online og tlf. 39 16 19 99.





