Guide: PlugsGuide: Plugs

Guide: Plugs - få overblikket her

Udvalget af plugs er stort og varieret, og det kan være udfordrende at finde de rette plugs til opgaven. Her giver vi dig overblik over 7 af de mest anvendte plugs. 


Universalplug

Denne plug kan anvendes i alle materialer. Når skruen skrues i, udvider pluggen sig, og er der et hulrum, danner den en knude.

Den store fordel ved denne plug er, at du ikke behøver specialskruer, men kan anvende almindelige 3-12 mm træ- og spånpladeskruer samt kroge og øskner. Bemærk, ikke egnet til tung belastning.

Anvendelse

Reoler, hylder, TV-beslag, knagerækker, køkkenudstyr, lamper, spejle, billeder og rammer. 

Universal plugsUniversal plugs

Gipsroset plug

Specialplug, der bruges til at hænge lette til mellemstore genstande op på gipsvægge. Den har en bred krave og vinger, som sikrer, at pluggen ikke trækker sig ud eller roterer, når skruen spændes. 


Anvendelse

Billeder og rammer, lettere lamper, knagerækker, små hylder, dekorationer m.m.

Gipsroset plugsGipsroset plugs

Gipsplug

Specialdesignet rawplug, der bruges til fæstne emner på gipsvægge. De giver et sikkert og stabilt greb i den porøse gips ved at udvide eller folde sig ud bag pladen, så vægten fordeles. Gipsplugs fås i plast, metal og som ekspansionsankre 

Anvendelse

Billeder og rammer, lettere hylder, lamper, knagerækker, små skabe og reoler. 

GipsplugGipsplug

Hulrumsplug (metal)

Stærk ekspansionsplugs, designet til montering i hulvægge som gips eller spånplader. Når skruen spændes, folder pluggen sig ud bag pladen og skaber et solidt greb med en høj bæreevne. For at undgå, at pluggen drejer rundt med skruen, er den forsynet med små spidser på kraven, som slås fast i pladen, før man skruer.

Anvendelse

Reoler, skabe, TV-beslag, vægophængte pusleborde, lamper m.m. 

Hulrumsplugs metalHulrumsplugs metal

Ekspansionsplug (nylon)

Alsidig og stærk rawlplug, der udvider sig i borehullet, når skruen spændes. Den sikrer en stærk fastgørelse i massive materialer som beton, mursten og natursten. 


Anvendelse

Hylder, skabe, lamper og beslag m.m.

Expansions plugs, NylonExpansions plugs, Nylon

Facadeplug 

Slidstærk plug, der er beregnet til fastgørelse i tunge byggematerialer som beton, mursten og letklinker. Den anvendes typisk til montering af tunge emner som trælister, lægter, dør- og vinduesrammer, eller facadekonstruktioner. Fås op til 26 cm lange.

Leveres komplet inkl. tilhørende skrue.

Anvendelse

Tunge emner som køkkenskabe, dør- og vinduesrammer samt facadekonstruktioner.

FacadeplugsFacadeplugs

Sømplug

Praktisk plug med tilhørende sømskrue, der hurtigt og nemt monteres i beton, mursten eller letbeton. Slås i med hammer og kan skrues ud igen ved behov. Den er især velegnet til hurtig montering af emner. 

Leveres komplet inkl. tilhørende sømskrue.

Anvendelse
Lister, paneler, beslag og lette konstruktioner,

SømplugsSømplugs