Guide: Montage af Frøslev SystemhegnGuide: Montage af Frøslev Systemhegn

Guide: Sådan bygger du nemt et flot og robust systemhegn 

Frøslev Systemhegn er et populært valg - ikke mindst takket være de mange anvendelsesmuligheder. Selvom systemhegnet primært bruges som havehegn, kan det også anvendes til at bygge skraldespandsskjulere, postkassestativer, højbede eller sandkasser. Alle elementer passer sammen, det er derfor nemt og hurtigt at sammensætte. Ønsker du at udvide systemet, er det også enkelt at tilføje låger eller justere højde og bredde efter behov.

I trin for trin-guiden herunder kan du se, hvordan du nemt bygger et systemhegn. Se også montagevideoen nederst på siden.


Det skal du bruge

Det er en fordel at være to personer ved montering af Frøslev  Systemhegn. Du skal bruge følgende: pælebor, spade, skruemaskine, vaterpas, sav, vinkel, tommestok, blyant, murersnor og hammer. Du kan finde det hele i vores sortiment. 

 

Montage værktøj - Frøslev SystemhegnMontage værktøj - Frøslev Systemhegn

Frøslev systemhegn - Montage af stolpeFrøslev systemhegn - Montage af stolpe

1) Placér den første stolpe

Start med at afgøre, hvor den første stolpe skal placeres. Bor eller grav derefter et hul på 90 cm dybde for at sikre, at stolpen står stabilt og frostsikkert. Hvis du vil sikre dig med ekstra styrke, kan du vælge at støbe stolpen fast med stolpebeton. Hvis du ikke ønsker at støbe, skal du blot stampe jorden hårdt omkring stolpen. Sørg for, at stolpen forbliver i vater, mens du fylder jord i hullet og stamper det omkring stolpen.


2) Montér resten af stolperne 

Når den første stolpe er sat, placeres en pind i linje med hegnet. Bind en snor fra den første stolpe til pinden for at sikre, at stolperne sættes i en lige række. Nu er du klar til at montere den næste stolpe. Brug en hegnsprofil til at finde den rigtige afstand. Bank stolpen lidt ned i jorden for at markere, hvor du skal bore det næste hul. Når hullet er boret, fastgøres en profil med midlertidige skruer foroven og forneden. Husk at holde en afstand på 2-3 mm mellem profilen og stolpen. Fortsæt med at montere stolperne på samme måde, indtil alle stolperne er på plads, med profiler i bund og top for at holde dem sammen.

Montage af stolper - Frøslev systemhegnMontage af stolper - Frøslev systemhegn

Montage af profiler - Frøslev SystemhegnMontage af profiler - Frøslev Systemhegn

3) Montér profilerne nederst

Nu skal den første profil skrues fast. Start med bunden af profilen i den ene ende af hegnet, og sørg for, at der er mindst 4 cm fra profilens bund til jorden. Anvend udendørs skruer i størrelsen 4 x 50 mm. Sørg for at profilen monteres lige - brug et vaterpas for at sikre at det sker. Når du skal montere den nederste profil i det næste fag, skal du bruge din vinkel til at markere samme højde på den modsatte side. Fortsæt fremgangsmåde, indtil du har monteret den nederste profil i alle fag.


4) Montér profilerne 

Når de nederste profiler er monteret, skal du montere halvdelen af profilerne i alle fagene. Den nederste og øverste profil skal have to skruer i hver ende, mens resten kan nøjes med én skrue i hver ende. Hvis profilerne er tørre, skal du efterlade et par millimeters afstand, så træet får plads til at udvide sig, når det bliver vådt. Hvis træet allerede er vådt, skal profilerne monteres tæt. Vær opmærksom på, at profilerne flugter under monteringen, og justér et par millimeter efter behov for at sikre, at de hele tiden holder en lige linje. Derefter kan du løsne de øverste profiler og sætte dem på plads. Læg de resterende profiler til den ønskede hegnshøjde, og skru dem alle fast, bortset fra den øverste.

Montage af profiler - Frøslev SystemhegnMontage af profiler - Frøslev Systemhegn

Afrkortning af stolper Frøslev SystemhegnAfrkortning af stolper Frøslev Systemhegn

5) Afkort stolperne

 Når alle profilerne er monteret, skal stolperne afkortes til den korrekte højde. Start med at markere på stolperne, hvor topkanten af profilerne går til. Fjern herefter de øverste profiler. Stolperne skal skæres 15 mm under topkanten af profilerne. Brug en vinkel til at tegne en linje hele vejen rundt om stolpen eller anvend en skærekasse til dette formål. Montér derefter de øverste profiler igen, og husk at montere med to skruer i hver ende.


6) Montér topprofilen

Nu er du klar til at færdiggøre hegnet ved montering af topprofilen. De fleste foretrækker, at profilen stikker 1-2 cm ud over enderne, da det giver et pænt udtryk, men det er naturligvis en smagssag. Fastgør topprofilen med to skruer i hver stolpe. Husk at  forbore, så du undgår, at træet splintrer. 

Montage af topprofil - Frøslev SystemhegnMontage af topprofil - Frøslev Systemhegn

Du finder alle elementer til Frøslev Systemhegn her

Frøslev Systemhegn montage